Fredensborg Tennis Klub (FTK) er mere end 90 år gammel og der er i dag 6 udendørs grusbaner på klubbens kommunalt ejede anlæg på Kastanievej.
Som medlem kan du booke baner i såvel Humlebæk som i Nivå Kokkedal. Vi har et tæt samarbejde med de 2 klubber. Vi har således fælles trænere og de fleste arrangementer foregår i fællesskab.
Udendørssæsonen starter normalt midt i april og varer frem til oktober måned. Indendørs
råder klubben lokalt kun over få banetimer i Fredensborg- og Endruphallen. Fra 1. oktober
2015 "indtog" vi det nye Humlebæk Idrætsanlæg, hvor der er 3 indendørsbaner!! Vi blev således en helårsklub i 2015.
Klubben har i en del år haft såvel junior, senior, oldboys og veteranhold i Sjællands Tennis Unions årlige holdturnering. Desuden har klubben haft et motionisthold under Sjælland Tennis Union
(dette hold spiller om tirsdag aften).

Medlemstilbud
Tennisklubben tilbyder sine medlemmer forskellige aktiviteter af såvel sportslig som social karakter.
Af de mere sportslige kan nævnes:

Instruktion tilbydes alle nye og mindre rutinerede seniormedlemmer. Klubben tilbyder en
del aktiviteter for alle medlemmer.
Alle juniorer tilbydes juniortræning, tilmeldingen hertil foregår før sæsonstart eller ved henvendelse til Juniorudvalgsformanden. Nye juniormedlemmer skal henvende
sig til Juniorudvalgsformanden eller klubbens sportschef herom.

Naturligvis afholdes det årlige udendørs klubmesterskab. Det er åbent for alle klubbens
medlemmer uanset spillestyrke, idet der er rækker for alle, og naturligvis for både juniorer og
seniorer. Af de mere sociale aktiviteter startes der hvert år med standerhejsning medio april.

Banereservation
Der skal 2 spillere til at reservere en bane i en time og der kan kun reserveres en time ad gangen. Reservation foregår på klubben online booking system. Benyt linken for oven.
Benyt medlemmet "gæst" når du skal booke en bane. Retten til timen tabes, hvis ikke begge spillere er på banen senest 10 minutter efter spilletidens begyndelse. Juniorer kan på hverdage kun reservere indtil kl. 17 (dog 17.30 på bane 5 & 6). Overholdes man ikke disse regler kan bestyrelsen annullere reservationen.

Pasning af baner
Når man har spillet skal banen fejes. Før spillet skal banen vandes. Det er meget vigtigt at
overholde dette af hensyn til banernes kvalitet.

Omklædning
Omklædningsrum forefindes for damer og herrer med mulighed for brusebad.

Gæstespil
Medlemmer af tennisklubben kan medtage gæster til spil på anlægget, og der anføres
"gæst" i klubbens online reservationssystem sammen med et medlems "værtens" navn og
nummer. Gæstespil afregnes ved at lægge penge i brevsprækken til venstre for reservationscomputeren. En gæstespillertime koster pt. 50,- pr. deltager/pr time. Sammen
med pengene skal der lægges en seddel med navn/navne på gæstespillerne.

Et par praktiske oplysninger
Døren til klubhuset er med kodelås , som ændres fra år til år.