Sponsorater

ØRESUND TENNIS & PADEL er i en spændende udvikling.

Øresund Tennis & Padel har en række sponsorer, som støtter os og vores aktiviteter.

[siden under opdatering – oktober 2023]:

Øresund Tennis´ 3 Sponsor-modeller:

Læs nedenfor om de 3 forskellige sponsormuligheder. Derudover kan vi  skræddersy særlige aftaler alt efter virksomheders behov og ønsker. Kontakt sponsoransvarlig Dorthe Rytter Federsendortherytterf@gmail.com  og vi finder en god løsning.

Familie-Sponsorat

Øresund Tennis tilbyder et familiesponsorat til en pris af kr. 7.500 per år. Sponsoratet giver fri medlemskab for familien (hele hustanden + udeboende børn op til 25 år).

Vi tilbyder også et udvidet familiesponsorat med træning til en pris af kr. 10.000 per år. Det udvidede familiesponsorat indeholder medlemskab og eksponering på samme vis som i det almindelige familiesponsorat. I tillæg modtager familien eller virksomheden 6 timers privattræning med en af Øresund Tennis’ trænere i løbet af året. Overskuddet går til klubbens aktiviteter.

Hvis sponsoratet tegnes af en virksomhed, er det ”formidlerens” familie, der modtager medlemsskabet. Virksomheden bliver efter ønske eksponeret som officiel sponsor på Øresund Tennis platforme, dvs. hjemmeside, nyhedsbreve m.v. Overskuddet går til klubbens aktiviteter.

  • Frit medlemskab til hele familien i et år: kr 7.500

  • Frit medlemskab til hele familien i et år incl. 6 timer privat tennistræning: kr. 10.000

  • Kontakt Dorthe Rytter Feddersen, så laver vi det familiesponsorat, som passer bedst til jer.

Hold-Sponsorat (med klubtøj)

ØRESUND TENNIS har mange hold, som repræsenterer klubbens forskellige niveauer – fra junior til senior og fra begynder til divisionstennis.

Et sponsorat af et seniorhold koster i udgangspunktet kr. 12.000 for et år. Et sponsorat af et juniorhold koster kr. 6.500 for et år. Sponsoratet går ubeskåret til holdets beklædning. Vi har en samarbejdsaftale med HEAD, som har en lækker designserie/kollektion med klubtøj til ØRESUND TENNIS.

Sponsorater indebærer, at et hold får Øresund Tennis tøj, og giver mulighed for tryk af virksomhedens logo på spilletøj og i øvrigt at optræde som officiel sponsor med eksponering på hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve m.v..

  • Seniorhold – ØRESUND TENNIS klubtøj evt. med virksomhedens logo: kr. 12.000

  • Juniorhold – ØRESUND TENNIS klubtøj evt. med virksomhedens logo: kr. 6.500

  • Kontakt Dorthe Rytter Feddersen så laver vi det holdsponsorat, som passer bedst til jer

Virksomheds-Sponsorat

Øresund Tennis er glade for samarbejdet med det lokale erhvervsliv.

Vi samarbejder allerede med mange virksomheder i lokalområdet, og er meget taknemmelige for den støtte og dermed muligheden for at udvikle Øresund Tennis, så vi kan skabe nye muligheder for medlemmerne og sportslige resultater.

Vi er altid åbne for at samarbejde med nye virksomheder og mener, at samarbejdet skal gavne begge parter. Derfor indgår vi gerne aftaler individuelt, så de tilgodeser virksomhedernes ønsker til eksponering,  arrangementer med trænere eller noget helt tredje.

Share This Page, Choose Your Platform!

Padelintro

19. marts 17:30-19:30

Ungdomsmesterskaberne

23. marts-30. marts

Tilmeld dig vores nyhedsbrev