Klik her

Tilmelding til udendørs træning


Kraghede_xB100Vi har træningshold for ALLE!

Vi har 4 fuldtidsprofessionelle trænere og lægger utrolig vægt på høj kvalitet i alle træningshold. Kvalitet følges med begejstring, børnene skal synes det er sjov. Foruden disse trænere har vi flere voksne timetrænere med lang trænererfaring, samt en række meget dygtige hjælpetrænere, som alle selv spiller tennis på turneringsniveau og tager løbende træneruddannelse.
Du kan se vores trænere og kontaktinfo her.

JUNIORTRÆNING

Mikrotennis : vores meget populære hold for de allermindste (3-5 år). Her er tennis en leg, og mange sjove øvelser og meget højt humør, gør at børnene synes det er sjovt og langsomt lærer at spille mere og mere tennis.
Mikrotennis spilles på faste tider – kl. 16.45-17.30 tirsdag i Fredensborg, onsdag i Humlebæk, torsdag i Nivå-Kokkedal og fredag i Humlebæk. Det koster 225 kr. for en gang om ugen i sommersæsonen.
Minitennis : Minitennis er for 6 år og opefter. Vi spiller over minitennisnet og med blødere bolde og der er stadig meget stor vægt på, at børnene skal have det sjovt og en succesoplevelse – hver gang !

Børnene lærer de basale slag, laver sjove tennispointøvelser m.v. og får hurtig lov til at lære at tælle point og prøve at spille selv over nettet. Vi anbefaler at man så vidt muligt melder sig til (mindst) to gange om ugen, da ekstraværdien af den ekstra time er meget stor. Derfor er der stor rabat på time nr. 2. (hhv kr. 700 for en time og kr. 850 for to timer)
Juniortræning på stor bane : Juniortræning er for spillere som tidligere har spillet minitennis eller er 10 år eller ældre. Træningen foregår på stor bane med orange, grønne eller gule bolde. Det er stadig hovedvægt på at træningen skal være sjov og engagementet højt hver eneste gang, samtidig med at det slagmæssige fylder mere og der også i højere grad bliver tale om pointspil m.v.

Også her anbefaler vi, at man så vidt muligt melder sig to gange om ugen eller mere og giver rabat på time nr. 2. Det koster kr. 775 for en gang, og kr. 1175 for to gange, og 1575 for tre gange, som er det maksimale antal timer man kan tilmelde sig. Turneringsspillere kan dog efter særlig aftale melde sig til 4 timer eller mere.

Træningen foregår i Humlebæk alle hverdage i tidsrummet fra 14.00 – 18.00.

I Fredensborg træner vi i udgangspunktet, mandag, tirsdag 14-18 og torsdag 14-18

I Nivå/Kokkedal trænes tirsdag og torsdag fra 14-18.

Der oprettes flere dage i Fredensborg og Nivå/Kokkedal ved mange tilmeldinger

Praktik ved tilmelding – mikrotennis, minitennis og juniortræning :
Tilmelding sker i halbooking (link øverst på siden)

I udgangspunktet tilmelder man sig ikke en fast tid – og det er derfor vigtigt ved tilmeldingen at angive, de tider man ikke kan spille. Det sker helt praktisk ved, at der ved tilmeldingen i halbooking et beskedfelt – så skriv her hvilke dage, man IKKE kan spille. Bemærk dog, at mikrotennis har tider, som er fastsat på forhånd.

SENIORTRÆNING
Vi har seniortræning på følgende tidspunkter:

Mandag aften kl 18-21 i Humlebæk

Tirsdag aften kl 18-21 i Fredensborg

Torsdag aften kl 18-21 i Nivå/Kokkedal

Fredag formiddag kl 11-13 i Humlebæk

Træningen varer en time og er niveauopdelt i begynder/letøvet, øvede og rutinerede. Vi lægger her vægt på kvalitet i træningen, og derfor vil vores hovedtrænere deltage som ansvarlige trænere.

Hvert hold er 1 time og trænerne inddeler i hold efter niveau. Let Øvet spiller kl 18-19, de øvede spiller 19-20, og de rutinerede spiller kl 20-21. Prisen er kr. 750 for forårssæsonen 2019.

Vi glæder os til endnu en fantastisk sæson på seniortræningen!

Tilmelding sker via linket øverst på siden.